Aktiviteter

13. juli 2025 14:53 , af Michael Grønnemose

Kære medlemmer

Sommeren er kommet og vi håber, at i får en dejlig sommer med masser af afslapning og godt vejr.

Foråret har budt på Lunar Liga holdkampe, en ny sæsonstart på tennis- og padelbanerne hvor bl.a. fællesholdet spiller hver mandag formiddag og ikke mindst en flot opbakning tll arbejdsdagen ved anlæg og baner.

Fællesskabet er jer

I august måned starter planlægningen af kampe til Lunar Liga holdturnering i efteråret, ligesom vi har planlagt følgende aktiviteter og håber på jeres deltagelse.

Ullerslev Byfest

Lørdag den 16. august deltager klubben ved Ullerslev Byfest.

Foreningerne ved Ullerslev Kultur- og Idrætcenter bidrager med aktiviteter og åbner dørene op for byens borgere.

Vi har Tennis- og Padelbanerne åbne fra kl. 13.00 - 16.00 hvor der er frit spil på banerne og mulighed for nærmere spørgsmål.

Americano og frokost for medlemmer med ældrekontingent

Onsdag den 3. september fra kl 08.30 inviterer vi medlemmer der spiller om formiddagen til et arrangement med Padel og efterfølgende frokost.

Padel Party

Lørdag den 6. september holder vi Ullerslev Padel Party hvor der spilles i dame-, herrer- og mixrækker, både A og B rækken. Her er der dog endnu VIGTIGERE at mødes på tværs af alder og niveau i klubben. Jo flere vi er, Jo hyggeligere og bedre stemning.

Vi arrangerer efterfølgende aftenhygge med pavillon, mad, drikkelse.

Americano turnering

Fredag den 12. september holdes der Padel Americano turnering.

Et hold fra kl.17.00 - 19.00 (niveau øvet) og kl. 19.00 - 21.00 (turneringsspillere).

Der vil blive udsendt en invitation til ovennævnte klugarrangementer med de nærmere oplysninger.

 

God sommer

Bestyrelsen i Ullerslev Tennis- & Padelklub

Henrik Vestergård